De Etiske Regler for Dåvildtjagt
De Etiske Regler for Dåvildtjagt er et supplement til de generelle jagtetiske regler I de efterfølgende syv punkter er beskrevet den udvikling indenfor dåvildtjagt, der ønskes af Vildtforvaltningsrådet, samt nogle gode tommelfingerregler til, hvordan det kan nås. De Etiske Regler for Dåvildtjagt skal bidrage til at jagten udøves sikkerhedsmæssigt og biologisk forsvarligt. Det vil medvirke til at fastholde en bred accept af jagt på dåvildt i offentligheden, hvilket er grundlaget for, at jægerne fortsat kan udøve dåvildtjagt uden detaljerede restriktioner. Det er den enkelte jægers ansvar at værne om dåvildtet og dåvildtjagten ved at leve op til de følgende 7 etiske hovedregler.
1. Afskydningspolitik Afskydningen tilrettelægges, så bestanden har en naturlig køns- og aldersfordeling I nogle områder skydes der mange hjorte og få dåer og kalve. Afskydningen bør foretages, så den fordeler sig ligeligt mellem hundyr og handyr, og med størst afskydning af helt unge dyr.
2. Nabohensyn Vis nabohensyn Jagtetik drejer sig også om, at afskydningen står i et rimeligt forhold til jagtarealets størrelse. Jagtetisk er der desuden forskel på, om dåvildt skydes i deres sædvanlige opholdsområder, eller når de er tilfældigt forekommende under deres vandringer. Derfor er det vanskeligt at sætte et præcist mål for, hvornår et område er stort nok til, at en dåvildtjagt kan anses for værende jagtetisk forsvarlig. Det er godt naboskab at tilsigte, at det vildt, der skydes til også falder på ens eget område og ikke ovre hos naboen. Dåvildt falder sjældent på skudstedet, og et stykke dåvildt kan udmærket gå 100 meter med en perfekt dræbende kugle. Dette betyder i sig selv, at det kan være nabomæssigt problematisk at skyde dåvildt på helt små terræner eller tæt på naboskel. På arealer mindre end 25 hektar er det godt naboskab at skyde højest 1 stykke dåvildt pr. sæson. På meget små eller smalle arealer anbefales det at indgå naboaftaler, så jagten udøves i et fællesskab eller i det mindste i en fælles forståelse, der respekterer en bæredygtig afskydning i forhold til det samlede areal.
3. Bæredygtig jagt Jagtudnyttelsen bør være bæredygtig Bæredygtighed er et elastisk begreb, når der er tale om en vildtart, som færdes over store områder, og som ofte har forskellige foretrukne områder på de forskellige tider af året. De forskellige områder har en forskellig bæreevne. Derfor er det kun muligt at angive et skøn for, hvad der med rimelighed kan anses for en bæredygtig udnyttelse af en bestand. I de fleste områder vil en afskydning på højest 1 stykke dåvildt pr. 25- 50 hektar pr. sæson kunne betegnes som værende bæredygtig. På større ejendomme vil afskydningen normalt ligge på et lavere niveau.
En bæredygtig jagtudnyttelse kan ikke måles ved at holde den samlede afskydning i Danmark op imod bestandsudviklingen. Bæredygtigheden skal i stedet vurderes indenfor de enkelte områder, hvor dåvildtet findes. Dåvildtets kerneområder rummer de af dåvildtet krævede 3 elementer: ro, dækning og føde. I disse områder kan der skydes flere dyr pr. arealenhed end i yderområderne, hvor bestanden er tyndere, og hvor afskydningen skal være mindre for at give dyrene mulighed for at etablere faste bestande.
4. Skydning • Vær særdeles opmærksom på, hvilket dyr du skyder på • Dåvildt bør kun skydes i sideskud • Vælg så vidt muligt at skyde på dyr, der er i ro • Afgiv ikke chancebetonede skud • Træn på skive og bevægeligt mål Dåvildtjagt giver let forøget puls hos jægeren, og der kan være et behov for at tage hurtige beslutninger. Når dyrene optræder i rudler, kræver det større overblik. Hold hovedet så koldt som muligt og registrer, hvad der sker. På denne måde vil de fleste jagtsituationer få et godt forløb. Dådyr er store dyr, og er derfor lette at ramme. Der er dog stadig en risiko for anskydninger. De fleste har ikke problemer med at ramme et fast lille mål på 100 meters afstand på en skydebane, men jagtskydning kan være anderledes og skydning til bevægeligt mål er meget anderledes. Træn og kend din egen begrænsning. Selv træning med luftbøsse til bevægelige kunstige mål er en god jagtskydningstræning. Tørtræning med åbne øjne og sving i riflen giver også en forbedret jagtskydning. Brug skydestige eller skydetårn, hvis der er mulighed for det.
5. Anskydninger • Vær meget opmærksom på skudtegn • Lad være med at skyde til friske dyr, hvis du allerede har skudt til et dyr, der ikke ligger synligt og forendt • Brug altid hunde fra Schweissregistret Anskydninger vil vi beklageligvis aldrig blive fri for; men den enkelte dåvildtjæger bør gøre sit til, at antallet af anskydninger bliver så lavt som overhovedet mulig. Det skylder jægerne hinanden og dåvildtet. Selv erfarne dåvildtjægere kan have meget svært ved sikkert at afgøre, om et skud ramte dyret eller var helt forbi. Mængden af schweiss kan tilsvarende være forsvindende lille, selv ved gode og dræbende skud. Dyrene er stærke og kan gå meget langt med en god kugle.
Er der den mindste tvivl om, hvorvidt et dyr er ramt eller ej, så lad være med at starte en eftersøgning. Afmærk i stedet skudsted og det sted, hvor dyret sidst blev set, og tilkald en hundefører fra Schweissregistret med erfaring i eftersøgning af stort hjortevildt. Eftersøgning af anskudt dåvildt kan være en meget svær opgave. Hjælp derfor hundeføreren med gode og præcise observationer og afmærkninger i terrænet, og lad være med at skyde til flere dyr i det samme område.
6. Jagtudøvelse • Tryk- og drivjagter i oktober/november kræver hensyn og omtanke • Skyd ikke diegivende dåer før sidst på jagtsæsonen • Der skal forløbe mindst 3 uger mellem afholdelse af tryk- og drivjagter • Afhold højest 3- 4 fællesjagter pr. sæson på det samme revir • Til drivjagt bør der kun benyttes hunde, der ikke driver hårdere end nødvendigt, og samtidig er under fuld kontrol Forstyrrelser i brunsttiden bør holdes på et minimum, og større arrangementer i denne periode er forstyrrende for det sociale mønster i forbindelse med brunsten. Sørg så vidt muligt for at friholde nogle områder, når der afholdes tryk- og drivjagter. Pürschjagt er mere skånsom, men hvis flere pürscher samtidig over et helt jagtterræn, så kan det virke som en drivjagt. De fleste kalve dier stadig i november, og hvis dåen skydes bliver kalvens betingelser gennem vinteren forringet. Skyd derfor smaldåer først, selv om det kræver god tid og nogen erfaring at skelne mellem smaldåer og dåer. Dåvildt fordrer fred og ro. I etableringsfasen i nye områder er netop fred og ro en af nøglefaktorerne. Udvælgelsen af de hunde, der deltager i en drivjagt er meget vigtig. Det er for unuanceret alene at udvælge efter hunderace, da det er den enkelte hunds unikke evner og dressur, der er det afgørende. Vælg kun hunde, der hele tiden er under førerens fulde kontrol. Hunden må ikke drive længere og hårdere end hensynet til skytterne nødvendiggør. Det bør være en selvfølge, at hver enkelt hund udviser den nødvendige respekt for det nedlagte vildt. Alene ud fra vildtets efterfølgende brugsværdi som menneskeføde, er det kritisabelt at de benyttede hunde rører det nedlagte vildt.
7. Lokal dialog Planlæg dåvildtafskydningen i dit lokalområde sammen med dine naboer Flere steder i landet praktiserer større eller mindre grupper af lodsejere og jægere et samarbejde om dåvildtet. Et sådant samarbejde kan være mere eller mindre formelt, men under alle omstændigheder bidrager de til en fælles ansvarsfølelse for bestandene. Det gælder også, når dåvildtet anretter uacceptabelt store skader i jordbruget. Bidrag selv til denne dialog og det deraf følgende samarbejde.